Eksempler på foredrag | Benjamin Boysen

Her følger beskrivelser/manchetter af nogle af de mange foredrag og booktalks, jeg har turneret med.

Hvis I synes noget af det her ser spændende ud – eller selv har nogle idéer til tiltag der vil kunne være til glæde for jeres brugere – så kontakt mig, og lad os tage en snak, om hvordan vi skærer det til, så det præcist rammer jeres målgrupper.
Honorar og transport efter aftale på tlf. 30 68 16 14 eller e-mail benjamin.boysen@outlook.dk.

Andre foredragsønsker modtages også meget gerne.

• Hvorfor er det blevet moderne at være umoderne?
Vores moderne verden er hjemsøgt af dystre kriser med demokratisk opløsning, global opvarmning, militære katastrofer og galoperende social og økonomisk ulighed. Sekularisme, pluralisme og liberale samt universelle rettigheder og principper er kommet i strid modvind. Den dominerende politiske tendens i dag består i en længsel efter tidligere tiders religiøse, etniske og mere autoritære politiske fællesskaber. Ja, moderniteten er for mange gået hen og blevet et skældsord.

Men er det virkelig modernitetens sekularisme og slagordene om ”frihed, lighed og broderskab”, der er ansvarlige for disse voldsomme kriser? Eller er årsagen snarere, at vi endnu ikke er blevet moderne? At vi endnu har til gode at indfri dens løfter?

Foredraget vil tage udgangspunkt i Boysens seneste bog, Embarrassment of Being Human: A Critical Essay on the New Materialisms and Modernity in an Age of Crisis (Routledge 2024). Anmelderen i dagbladet Information skrev: ”Denne bog fortjener at blive læst og drøftet vidt omkring af både filosoffer, politikere og klimaaktivister”.

• Sympati, dyd og vellyst i 1700-tallets brevromaner

Med baggrund i oplysningstidens større sekularisering og eksklusive humanisme går 1700tallets litteratur til menneskets moralske og etiske dimensioner samt kærligheds-, køns- og driftsliv med en fornyet lidenskab fordomsfrihed. Libertinisme, liderlighed og vellyst lever side om side med følsomhed, sympati og dyd. Pietetsfuld, borgerlig dyd, sekulær, seksuel nysgerrighed, og aristokratisk, asocial libertinisme slår på tragisk eller løssluppent vis gnister i tidens mange brevromaner. På kurset vil vi sætte fokus på 3 af dem, nemlig Samuel Richardsons Pamela (1940), Pierre Laclos’ Farlige forbindelser (1782) og Goethes Den unge Werthers Lidelser (1774).

• Karl Ove Knausgård og verden af i dag

For lidt over ti år siden fik Karl Ove Knausgård et enormt skandinavisk og internationalt gennembrud med romanværket Min kamp. Værket ramte plet i en samtid præget af demokrati- og modernitetsskepsis, bitterhed, ekstrem individualisme og eksistentiel rodløshed. Første halvdel af forløbet vil give en indføring i romanens problemstillinger – herunder forfatterens stærke autenticitetslængsel og hans konfrontation med temaer som familieliv, død og fascinationen af stærkmandsideologi.

Med Morgenstjernen-serien åbnede Knausgård et nyt kapitel i sit forfatterskab. Her forlader han den selvbiografiske åbenhed og udfolder i stedet et mytisk univers, hvor en ny stjerne på himlen varsler undergang og forvandling. Romanerne samler et bredt persongalleri, som alle konfronteres med død, ondskab og det uforklarlige. Anden halvdel af forløbet vil kaste lys over, hvordan serien undersøger menneskets møde med det metafysiske i en tid domineret af rationalitet og videnskabstro.

• Lyst og nydelse i 1700-tallets franske litteratur og filosofi
Nydelse og lyst smager af egoisme og hensynsløshed, og nydelsen blev da også fordømt i århundrede efter århundrede af kristendommen som et udtryk for menneskets faldne og forfængelige natur. Men sådan blev det ikke med at være. Det attende århundredes eksklusive humanisme, deismens parkering af Gud, sekularismen og materialismen betød, at Frankrigs tænkning og kunst kom til at stå i nydelsens tegn. Nydelsen, der i over tusind år var blevet trådt under fode af kristendommens asketiske mistænkeliggørelse, blev nu forstået som vores vidunderlig fødselsgave og -ret. Verden og naturen er god, og nu forstås kroppen som et suverænt gode.

Forfattere som fx Voltaire og La Mettrie betoner, at kroppens (seksuelle) nydelse demonstrer, at det er vidunderligt og dejligt at være til. Ja, vi ville slet ikke engang være her i første omgang, hvis ikke det var for den seksuelle nydelse: Al liv starter med nydelse. I Dennis Diderots flotte essay-artikel om jouissance (”nydelse”) i Encyklopædien får nydelsen egen stemme og formaner os: ”Tror du din mor ville have risikeret sit liv for at føde dig, hvis ikke jeg havde føjet en uudsigelig fryd til hendes ægtemands favntag?... Tænk på at det er nydelsen, der har trukket dig ud af intetheden”. Med tyngdepunktet i den materialistiske og ateistiske philosophe samt livsnyder, Dennis Diderot, vil aftenens foredrag give et signalement af det attende århundredes franske hyldest af nydelsen.

• William Shakespeare: Den moderne verdens dramatiker

Shakespeares drama og digtning har givet os stikordene til megen af vores moderne sprog, psykologi, tænkning og myter. Ja, den engelske dramatiker er på mange måder den første og største egentlige moderne digter. Hans dramatik sætter skarpt på menneskets og tilværelsens foranderlighed, skrøbelighed, frihed og uforudsigelighed.

Han tematiserer ikke blot verdens uudgrundelighed og mangfoldighed, men også vores egen. Intet er givet på forhånd – heller ikke os selv. Alt kan pludseligt forsvinde med ét. Ligesom alt muligt kan opstå ud af intet blot ved et pennestrøg.
Han synes at kende os bedre end os selv, og i det hele taget udvider han til stadighed vores og verdens grænser. Shakespeare er altid forud for os og foregriber fx vores måde at tænke magt, køn, sprog og eksistens på i dag. At søge efter meningen med Shakespeare er at søge efter meningen med livet og hvad det vil sige at være menneske…

• Klassiske britiske kærlighedshistorier: Jane Austen og Brontë-søstrene
Der er lavet utallige filmatiseringer, miniserier og opsætninger af Jane Austens og Brontë-søstrenes kærlighedsromaner – og der kommer hele tiden flere til. Disse klassiske britiske kærlighedshistorier fra første halvdel af det 18. århundrede bliver åbenbart ved med at fascinere, betage og bevæge os.

Men hvad siger romanerne om epoken? Hvad siger de om kærligheden i den moderne tidsalder, om kønnenes stilling – og hvad siger vores fascination af disse klassiske britiske kærlighedshistorier om os selv og vores kærlighedsdrømme i dag?

Det vil vi blive klogere på gennem læsningen af tre vidunderlige romaner, nemlig Jane Austens Stolthed og fordom (1813), Emily Brontës Stormfulde højder (1847) og Charlotte Brontës Jane Eyre (1847).

• Ufrihed, ulighed og bitterhed: Annie Ernaux. Édouard Louis, Michel Houellebecq og Virginie Despentes
Den franske litteratur er i topform i disse dage med knivskarpe, rørende og grumt morsomme romanportrætter af vores samtids ømmeste punkter. Kurset vil give en introduktion til fire af de fedeste franske forfatterskaber i dag, nemlig nobelpristageren fx Annie Ernaux, provoforfatteren Michel Houellebecq, den indignerede underklasseforfatter Édouard Louis og Frankrigs ”rock’n roll Zola”, som The Guardian skrev om Virginie Despentes.

Alle fire skriver ud fra en grundlæggende oplevelse af samtidshistorien som en tid domineret af ”ufrihed, ulighed og bitterhed” og ikke de moderne slagord om ”frihed, lighed og broderskab”.

• Melankoli, dæmoni og kristendom hos Dostojevskij
Dostojevskijs forfatterskab hører til et af verdenslitteraturens mest læste og hans højspændte, eksistentielle dramaer fascinerer og tryllebinder til stadighed alverdens læsere den dag i dag.

Han skrev i en kulturel opbrudstid og forfatterskabet er præget af en dyb skepsis over for den omsiggribende vestlige modernitet, hvis fornuft, individualisme og nyttemoral udarter sig til dæmoni og nihilisme. Dostojevskijs modvilje over for tidens vestlige slagord om ”lighed, frihed og broderskab” modsvares af hans traditionelle, russisk-ortodokse verdensanskuelse med dens betoning af troen, selvopofrelsen og medlidenheden.

Psykologisk, eksistentielt og religiøst sætter Dostojevskij altid tingene på spidsen, men det er samtidig karakteristik for ham, at han aldrig forfalder til dogmatisk entydighed. Hans romankunst betager således ved sin flerstemmighed, hvor et utal af modsatrettede stemmer sættes i omløb og ofte støder voldsomt sammen i en ligeværdig, dynamisk dialog. Romanerne er tæt befolkede af karakterer, der ikke bare er i stadig strid med omverdenen, men også med dem selv.

Gennem læsningen af Dostojevskijs mest modsætningsfyldte, uhyggelige og eksistentielt gribende dramaer sætter vi fokus på forfatterens kritik af den nye tids ideer og hans fremhævelse af menneskets irrationelle væsen prisgivet Gud.

• Underklassen slår igen! Om Glenn Beck, Asta Olivia Nordenhof, Christina Hagen og Morten Pape

Glenn Becks hårdtslående manifest, Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022), er tilegnet “klassekampen”. Tilegnelsen er typisk for den nyere danske litteratur. For spørgsmålet om underklassen og den sociale samt økonomiske undertrykkelse er helt centralt for en lang række af yngre, danske forfattere. Deres værker giver råt og indigneret stemme til en ellers usynliggjort underklassevirkelighed.

Med stor følsomhed, vrede og humor bærer forfattere som Glenn Beck, Asta Olivia Nordenhof, Christina Hagen og Morten Pape vidnesbyrd om et Danmark, hvor underklassen er blevet trådt ned for at løfte middel- og overklassen op. Aftenens foredrag giver en introduktion til disse fire fede forfattere og deres opgør med det danske klassesamfund.

• Digtningen og filosofien hos Platon

Før Platons tid skelnede man ikke mellem digtning og filosofi. Filosofien er en disciplin, der først ser dagens lys med Platon og Sokrates, og som fra begyndelsen forstår sig selv i modsætning til digtningen. I Staten siger Sokrates sågar, ”at der fra gammel tid har været en strid mellem digtningen og filosofien”.

Modsat filosofiens selvkontrol, fornuft og visdom ophidser digtningen nydelsen og begæret. Den er illusorisk, bedragerisk og derfor gal, og filosofien afviser den derfor. I dialogen Faidros bliver forholdet vendt helt på hovedet, idet digtningen og filosofien nu spejler sig i hinanden, for så vidt de har den guddommelige galskab, entusiasme og inspiration til fælles. Denne inspiration eller entusiasme, som filosoffen overtager fra digteren, lader ham få syn for sagn og få indsigt i det hidtil usete eller uforudsete.

Hvad er filosofiens forhold til digtningen? Hvorfor denne strid? Hvorfor denne samtidige fjendtlighed og fascination? Er filosofien i sidste ende en form for digtning? Ja, er tækningen digterisk?

• Introduktion til James Joyces Finnegans Wake

James Joyces Finnegans Wake er muligvis det mærkeligste litterære værk, der nogensinde er skrevet. Den legesyge og eksperimentelle stil er ganske dunkel og vævet tæt sammen med et utal af sprog. Ikke for ingenting er værket kendt for at være et af de mest vanskelige værker skrevet på engelsk. På trods af dets nyskabende sproglige eksperimenter, dets frie bevidsthedsstrøm, de overvældende encyklopædiske referencer til alverdens historie, religion, litteratur osv., dets frie associationer samt fraværet af almindelige plot, synsvinkel og karaktertegning, er Finnegans Wake et af de sjoveste og mest rørende fiktionsværker der findes, og det burde virkelig nydes som sådan af mange flere.

• En guidet tur gennem James Joyces Ulysses

James Joyces roman Ulysses fra 1922 udgør et af verdenslitteraturens absolutte højdepunkter. Den finder sted på én enkelt dag den 16. juni 1904, hvilken var den dag, hvor Joyce havde sit første stævnemøde med Nora Barnacle, som blev han livsledsagerske indtil hans død i 1941.

Romanen skildrer en moderne opbrudstid, hvor Gud, konge og fædreland har tabt deres forklaringskraft. Det er en barsk, men håbefuld roman, der kritiserer og gør grin med utidssvarende begreber, og i stedet tilbyder en usentimental og sekulær vision af kærligheden som den primære, hvis ikke eneste meningsgivende kraft i menneskets moderne tilværelse.

Ulysses er en sproglig innovativ og kreativ roman, der både er underholdende og rørende. De fem introducerende forelæsninger sigter mod at give en guidet tur gennem dette helt vidunderlige værk.

• Kærlighedens moderne morgengry (James Joyces Ulysses)

Ulysses finder sted på én enkelt dag d. 16. juni 1904, som var den dag, hvor Joyce havde sit første stævnemøde med Nora Barnacle, som blev han livsledsagerske indtil hans død i 1941. Romanen står m.a.o. i kærlighedens tegn, og Ulysses giver en stærk og bevægende, men også usentimental og munter vision af kærligheden som den primære, hvis ikke eneste meningsgivende kraft i menneskets tilværelse. Både ift. moderniteten, seksualiteten, familien og kunsten samt ift. muligheden for solidaritet i etisk, politisk og kosmopolitisk forstand.

• Homers Odysseen

I det antikke Grækenland spillede Homer den samme rolle som Biblen spillede for kristne forfattere indtil moderne tid. Odysseen er et af de allerstørste oldgræske episke heltedigte og dens efterliv i europæisk kultur, kunst og tænkning kan næppe overvurderes. Den er historien om Odysseus’ tiårige hjemrejse fra Troja til Ithaka efter den trojanske krig. Undervejs møder han utallige farer og fristelser (kyklopen Polyfemos, Sirenerne, Skylla og Charybdis, etc.) og mister hele sin besætning, men vender til sidst hjem til sin trofaste kone Penelope (efter at have slagtet alle hendes bejlere)!

• Dantes Guddommelige Komedie

Dantes Guddommelige Komedie er intet mindre end en digterisk katedral fra tiden mellem middelalder og renæssance. Digtet, der præsenterer læseren for højmiddelalderens fascinerende, fremmedartede kosmologi gennem rejsen i de tre hinsidige dødsriger (helvede, skærsilden og paradiset), er en mere eller mindre fiktiv autobiografi over Dante. Som repræsentant for alle kristne syndere, finder Dante til sidst frelsen og sagligheden i en svimlende åbenbaring af Gud og hans himmelske kærlighedsorden.

• Shakespeares Hamlet

Shakespeares værk en sekulær bibel, hvorfra vi har arvet meget af vores sprog, psykologi og mytologi. At søge efter meningen med Shakespeare er at søge efter meningen med livet, og mange har forhekset ledt efter svaret i Hamlet. Titelpersonens brillante intellektuelle og eksistentielle refleksioner over tilværelsens ubodelige ensomhed, meningsløshed samt dødens ligegyldighed tilbyder os ingen trøst eller forsoning med tilværelsen, men fortsætter alligevel med at hypnotisere og besætte os på tværes af århundrederne.

• Daniel Defoes Robinson Crusoe

Værket udkom i London 1719 og er ofte blevet betegnet som den første moderne roman og som et manifest over liberalistisk individualisme. På godt og ondt er den også en allegori over (den europæiske) civilisations udbredelse og mission, og således er den også blevet set som et udtryk for oplysningstidens kolonialisme og undertrykkelse af fremmede folk og kulturer samt for, hvordan kapitalisme og kristen puritanisme har fundet fælles fodslag i en undertvingelse og udnyttelse af naturen.

• Sartre og eksistentialismen
Jean-Paul Sartre satte med eksistentialismen fokus på individet og dets eksistens ud fra en radikalisering af frihedsbegrebet. Udgangspunktet for eksistentialismen er således, at ”eksistensen går forud for essensen” – et udtryk, der hurtigt blev et motto for den eksistentialistiske bevægelse.
Kort sagt er vi i eksistentialismen ”fordømt til frihed”, fordi det alene er det enkelte menneske selv, der kan definere sin essens. Derfor er mennesket det, som det ikke er, og det er ikke det, som det er.
Omvendt betyder det, at den totale frihed involverer et totalt ansvar – ikke kun for én selv, men også de andre. For ved sin frihed sætter mennesket en norm for det gode og det onde, som det er suverænt ansvarligt for. På trods af risikoen for ensomhed, fortvivlelse og angst, rummer friheden også den positive og håbefulde mulighed for engagement og frigørelseskamp for et fællesskab karakteriseret ved gensidig anerkendelse og frihed.

Aftenens foredrag vil tage udgangspunkt i Sartres foredrag ”Eksistentialisme er en humanisme” (1946) samt den eksistentialistiske roman, Kvalme (1938).

• Baudelaires Syndens blomster

Charles Baudelaire anses ofte for at være den moderne lyriks fader med digtsamlingen Syndens blomster (1857). Han markerer et vendepunkt i digtningens historie med sit nye skønhedsbegreb, der besynger det onde, det ulækre og kunstigt depraverede – ja, sataniske. Baudelaire skriver smukke formfuldendte sonetter i klassisk stil, men indholdet er ubønhørligt moderne (eksil, gudløshed, storbyliv, lede og melankoli).

• Michel Houellebecqs Underkastelse

Ved et uhyggeligt sammentræf, udkom Michel Houellebecqs roman Underkastelse d. 7. januar 2015, præcis samme dag for det blodige terrorangreb mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris. Den flygtningeskeptiske højrefløj udråbte romanen til at være en nøjagtig profeti af faren ved Islam. Og i dagene efter fandt den daværende socialistiske premierminister Manuel Valls sig omvendt kaldet til på fransk fjernsyn at præcisere, at ”Frankrig er ikke Michel Houellebecq, det er ikke intolerancen, hadet og frygten”.

Men romanen er ikke reaktionær i vanlig forstand. Den er nemlig i højere grad et kulsort og satirisk signalement af vestens liberalistiske blindgyde, hvis sociale atomisering, fremmedgørelse og bitterhed medfører, at Frankrig i præsidentvalget i 2022 forkaster Vestens moderne friheds- og oplysningsprojekt samt dets værdier for i stedet at sætte uret tilbage før 1789 ved at vælge et før-moderne, moderat islamisk parti til regeringsmagten!

• Vestens kærlighedshistorier
”Hvis du elsker, lider du. Hvis ikke du elsker, bliver du syg,” hedder det et sted hos Freud. Og ja, kærligheden volder os mange kvaler, men har du ikke kærlighed, er du ”et rungende malm og en klingende bjælde… intet,” som Paulus belærer os i Det nye Testamente.
Kærligheden er en kraft, der binder os sammen, og som i sidste ende giver livet dets yderste mening – om det er i den romantiske kærlighed, familiekærligheden, venskabet, solidariteten eller den religiøse kærlighed.
Men hvad er kærlighed og hvad er det for en form for mening, som den tilbyder os? Er den det samme til alle tider eller er den blevet tænk og oplevet forskelligt? Er kunst og digtning en form for kærlighed, der lærer os kærligheds- og elskovskunst? Hvad vil det egentlig sige, at filosofi er kærlighed til viden? Og er sex kærlighed – eller det modsatte?

Disse spørgsmål vil være i centrum for forelæsningsrækken om de absolutte højdepunkter i Vestens kærlighedshistorier: (1) Antikken: Platons Symposion, (2) Det gamle og Det nye Testamente: Guds yndling eller ’Gud er kærlighed’, (3) Middelalderen: Den høviske kærlighed, (4) Romantik og Sturm und Drang: Goethes Werther og (5) Moderne kærlighed: Joyces Ulysses.

• William Shakespeare: En verden skabt af intet – En introduktion

Forelæsningen tilbyder en generel introduktion til William Shakespeares mageløse værk. Forelæsningen vil illustrere hans digteriske genialitet ved at vise, hvordan han skabte en verden ud af intet i sine dramaer og digte. Helt bogstaveligt. For ved hjælp af bare ét enkelt ord intet (nothing) formåede han billedligt at beskrive de helt essentielle fænomener i den menneskelige tilværelse såsom død, sprog, angst, jalousi, begær, fantasi, navne, tid, seksualitet, køn og digtning

• Karl Ove Knausgårds Min kamp

For 10 år siden fik Karl Ove Knausgårds et enormt skandinavisk og internationalt gennembrud med romanværket Min Kamp. Romanen ramte plet ift. ømme punkter i en samtid præget af demokrati- og modernitetsskepsis, bitterhed, ekstrem individualisme og eksistentiel rodløshed. Forelæsningen vil give en indføring i romanens forskellige problemstillinger – herunder forfatterens stærke autenticitetslængsel og betagelse af nazismen og stærkmandsideologi.

• 3 franske eksistentialister
Eksistentialismen er i høj grad en fransk affære, der særligt med Jean-Paul Sartre og Simon de Beauvoir satte fokus på individet og dets eksistens.
Mennesket forstås ikke længere som en essens bestemt af Gud, historien, arv, miljø m.m. Eksistentialismen er en ateistisk tænkning, der hævder, at mennesket (om det vil være ved det eller ej) er frit og selv har ansvaret for at skabe sin tilværelse, mening og identitet gennem sine valg.

For Sartres eksistentialisme betød det, at eksistensen går forud for essensen og at mennesket er dømt til frihed (Væren og intet). For Beauvoirs eksistentialistiske feminisme betyder det, at man ikke fødes som kvinde, man bliver det (Det andet køn). Albert Camus blev af Sartre betegnet som eksistentialist, men selv afviste han at være det – i hvert fald af den sartreske skole. Alligevel mener han tilsvarende, at livet er uden nogen given mening, hvorfor der kun findes ét virkelig alvorligt filosofisk problem: Selvmordet (Sisyfos-myten).

• Lyst og nydelse i 1700-tallets franske litteratur og filosofi
Nydelse og lyst smager af egoisme og hensynsløshed, og nydelsen blev da også fordømt i århundrede efter århundrede af kristendommen som et udtryk for menneskets faldne og forfængelige natur. Men sådan blev det ikke med at være. Det attende århundredes eksklusive humanisme, deismens parkering af Gud, sekularismen og materialismen betød, at Frankrigs tænkning og kunst kom til at stå i nydelsens tegn.
Nydelsen, der i over tusind år var blevet trådt under fode af kristendommens asketiske mistænkeliggørelse, blev nu forstået som vores vidunderlig fødselsgave og -ret. Verden og naturen er god, og nu forstås kroppen som et suverænt gode.
Forfattere som fx Voltaire og La Mettrie betoner, at kroppens (seksuelle) nydelse demonstrer, at det er vidunderligt og dejligt at være til. Ja, vi ville slet ikke engang være her i første omgang, hvis ikke det var for den seksuelle nydelse: Al liv starter med nydelse.

I Dennis Diderots flotte essay-artikel om jouissance (”nydelse”) i Encyklopædien får nydelsen egen stemme og formaner os: ”Tror du din mor ville have risikeret sit liv for at føde dig, hvis ikke jeg havde føjet en uudsigelig fryd til hendes ægtemands favntag?... Tænk på at det er nydelsen, der har trukket dig ud af intetheden”.

Med tyngdepunktet i den materialistiske og ateistiske philosophe samt livsnyder, Dennis Diderot, vil aftenens foredrag give et signalement af det attende århundredes franske hyldest af nydelsen.

• Den græske tragedie
Den græske tragedie fortsætter med at fascinere og røre os, og dens indflydelse på al efterfølgende dramatik kan næppe overvurderes. Selv efter tusinder år synes den stadig at tale direkte til vores følelse af skrøbelighed, heroisme og gru.
I den græske tragedie er mennesket spændt ud mellem det dyriske og det guddommelige, og i det tragiske univers er der ofte ikke langt fra det guddommelige til det bestialske. Ja, ofte er de tragiske helte skyldige i grænseoverskridende handlinger som incest, menneskeofring eller drab på søskende, børn eller forældre med udgangspunkt i sympatiske bevæggrunde eller moralske begrundelser.

Den græske tragedies store interesse for lidelsen er snævert forbundet med det særlige begreb om ”erkendelse gennem lidelse (pathos mathein)”. Gennem sit fejlgreb lærer helten (og publikum) en hård, men væsentlig lektie om menneskets plads i kosmos, om vores samfund og moralske værdier.

Efter en gennemgang og diskussion af den samtidige Aristoteles’ dybsindige afhandling om tragediens væsen (Poetikken), vil der gives en repræsentativ indføring i det græske tragedieunivers med udgangspunkt i Aischylos’ Agamemnon, Sofokles’ Kong Ødipus og Euripides’ Medea.

• Den amerikanske novelle
Novellen er en kondenseret litterær form, der i ét kort forunderligt øjeblik griber læseren og forrykker vores blik og sind. I sin fortryllende evne til at kondensere et livs erfaringer i et fortættet moment er novellen uovertruffen. Med ét falder skællene fra øjnene, og på magisk vis lærer novellen os sandheden om døden og livet og alt derimellem
Novellens er i nyere tid blevet fuldkommengjort af de store amerikanske forfattere, der har gjort genren til deres egen med stærke og forunderlige fortællinger, som til stadighed får os til at forbløffes og gyse over os selv og vores verden.

I kurset vil vi læse mesterlige noveller af de største amerikanske forfattere. Forfattere, der på afgørende vis har formet og defineret den amerikanske novelle, og som uforfærdet udforsker den menneskelige tilværelse og det univers, vi er en del af. Noveller, der vedvarende taler til os ind i det nye årtusind: (1) Hemingway, Ernest (1899-1961). “Indianerlejr”, "Et rent, veloplyst sted", “Stor flod med to hjerter” og “Francis Macombers korte, lykkelige liv”, fra Noveller, overs. Poul Borum (København: Lindhart og Ringhof, 1981), (2) Flannery O’Connor (1925-64). “Åbenbaring”, fra Skæringspunkt og andre noveller, overs. Ingegerd og Torben Riis (Katolsk Forlag, 1984), “En god mand er svær at finde”, ”En kreds i ilden”, fra En god mand er svær at finde, overs. Karina Windfeld- Hansen (Grafisk, 1965), (3) Raymond Carver (1938-88). Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed, ”Domkirke” fra Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed, overs. Johannes Riis (Gyldendal, 1985), ”Så meget vand så tæt på”, Her hvor jeg ringer fra, overs. Johannes Riis (Gyldendal 2010), (4) Ursula K. Le Guin (1929-2018). ”De der vandrer bort fra Omelas”, overs. Karsten Sand Iversen (Virkelig 2016), Vejens retning, overs. Andrea Fjordside Pontoppidan (Laboratory for Aesthetics and Ecology 2021), ”Det Ny Atlantis”, fra Det Ny Atlantis, overs. Karsten Sand Iversen (Tellerup 1987) og (5) George Saunders (1958-). ”Semplicapigerne”, ”Tilskyndelse” og ”Hjemme”, fra Tiende december, overs. Jakob Levinsen (Ordenes By 2014).