"As I was saying, Boysen’s book is a trove that keeps on giving; fueled by the combustion of his original discernment and fine penetration of Joyce’s originality, it contains the potential research threads for many another book, and I do not doubt that numerous doctoral candidates will one day acknowledge their debt to it... I have given you a
mere sketch of Boysen’s argumentative momentum, irresistible perspective, golden insights, combustible discernment, and fine critical penetration. If I have labeled him a knight among scholars, it is mainly because of the muscularly encyclopedic verve of his fine response to Joyce’s ethics of love."
-The Comparatist 2014 vol. 38
"On the back of this beautifully produced book, two renowned Joyce scholars recommend the author’s effort, and perhaps I can best praise Benjamin Boysen’s engagement with Joyce by concurring with Gerald Gillespie that the study “honors its subject”. The Ethics of Love is an amazing achievement... The book is impressive throughout, but really takes wing – and soars – in the latter half, devoted to Finnegan’s Wake... Boysen, in being ideologically provocative, should be further praised for stimulating new investigation and debate."
-Anglia 2014 vol. 132/2
"The study will prove interesting to seasoned Joyceans and new readers alike, as it includes both theoretical chapters and persuasive individual readings of Joyce, and offers an original way of unifying Joyce's work. Summing Up: Highly recommended."
-Choice 2013 vol. 51/3
"The Ethics of Love, is, in fact, a weighty tome that traces the complex ethics of love throughout Joyce’s entire oeuvre, paying a great deal of attention to Finnegans Wake."
-Year's Work in English Studies 2013 vol. 91
"Boysen’s definition of love and ensuing discussion in the earlier parts of the book creates an intelligent framework for his analysis of love in the works of James Joyce. The idea of the gift-exchange and the necessity of both giving and taking may open up the philosophy and ethics of love to new and exciting ideas, and Boysen’s discussion of how Joyce depicts and manipulates this gift exchange in most of his works has the potential to illuminate Joyce’s work in new ways."
-James Joyce Literary Supplement 2013 vol. 27/2
"A rich and learned study of James Joyce’s ethics... the point of this book is to offer an exhaustive anatomy of love in Joyce, and to situate this project within a much broader philosophical and intellectual, even humanist, context."
-James Joyce Quarterly 2013 vol. 50/4
"Boysen’s encyclopaedic thoroughness in The Ethics of Love impresses immediately. The book is a major accomplishment. For its understanding of love, the study moves fluidly between Derridean, psychoanalytic, and materialist paradigms to work through Joyce’s ethical gift of love. The ease with which Boysen moves among these critical paradigms is most impressive... Joyce scholars will be grateful to Boysen for his work here, and his model calls to and into other ethics of reading the gifts given from Joyce’s contemporaries as well as those of his scions."
-Canadian Review of Comparative Literature/Revue Canadienne de Littérature Comparée 2017 vol. 44/4
"We have to admit that never before this topic, the ethics of love, has been studied with the extension and comprehensibility that Dr. Boysen offers in his Essay... Dr. Boysen’s analysis of the Ethics of Love in Joyce’s works may be considered as one of the most re-markable books on Joyce’s criticism published in recent years and it is therefore a
re-warding task to read it carefully. I can foretell that form many years to come, this book will be considered a necessary reference for Joycean scholars and a must for future re-searchers on this topic or on Joyce’s studies in general."
-Papers on Joyce 2013-14 vol. 19/20
"Joyceans will digest this impressive new interpretive synthesis with zest... Boysen has contributed a coherent new framework within which to view the creative life and writings of one of the now most studied figures in literary history."
-Literary Research/Recherche lítteraire 2013 vol. 29/57-58
"A formidable literary-critical achievement... Erudite, exhaustive, and provocative, Boysen’s book fills a much-needed gap in the Joycean critical corpus and draws our attention to the importance of love in Joyce’s work."
-Orbis litterarum 2017 vol. 72/4
"I 2013 blev lektor ved Syddansk Universitet, Benjamin Boysen (BB), dr.phil. på en afhandling om kærlighedsbegrebet i James Joyces forfatterskab, en afhandling der mig bekendt ikke har tiltrukket sig megen opmærksomhed i danske litteraturvidenskabelige og/eller Joyce-elskende kredse. Det er synd, men måske forståeligt, for The Ethics
of Love er skrevet på et ganske vist smidigt og letlæst engelsk, men med et opbud af viden og lærdom, der bestemt ikke henvender sig til den gennemsnitlige danske læser. BB etablerer sin kærlighedsopfattelse på elementer fra især fransk fænomenologi og psykoanalyse (Merleau-Ponty, Jacques Lacan, tilsat Heidegger, o.a.), med udgangspunkt i forestillingen om gavegivningens anerkendende og livsskabende funktion. At elske er at give det, man ikke har, som Lacans berømte definition lyder, og som BB tilføjer: at få det af den anden, som denne heller ikke har. I denne udveksling af mangler opstår et nyt overskud, fordi vi i kærlighedsrelationen opgiver at være suveræne enheder, men hengiver os til den andens modsætningsfuldhed som en frihed og uendeligt mulighedsfelt. I kærlighedsrelationen anerkendes verdens grænser og skillelinjer, men de respekteres ikke, og forsøges til stadighed overskredet. Krop og sind, liv og død, natur og samfund er vilkår, vi altid lever under, men som i Joyces forfatterskab uafbrudt sættes i spil, i et muntert, legende og uhyre lystfuldt karneval, som BB viser livskraften i, og langt hen imiterer i sin analytiske praksis. På den måde er The Ethics of Love ikke alene om kærligheden i et litterært forfatterskab, den er i sig selv en demonstration af samme kærlighedsopfattelse, en demontrantio in adjecto, som de gamle retorikere måske ville have kaldt det.
Men den enorme viden og den uhyre ophobning af sproglige, filosofiske, mytiske og litterære referencer, hvormed denne kærlighedsopfattelse belyses, rummer måske også et dilemma, som ikke alene skyldes de krav, som disputatsgenren stiller til sine udøvere. Lad mig tage et eksempel: Godt 60% af afhandlingen handler om Joyces monstrøse alderdomsværk Finnegans Wake, som kun inkarnerede Joycefans giver sig i kast med, og som altid vil være en anstødssten for enhver selv øvet læser. BBs gennemgang af dette megaværk er uhyre overbevisende og uden sammenligning det mest kompetente, der er skrevet i dansk sammenhæng. For BB er FW en overstrømmende morsom, livs- og latterfyldt hyldest til kærlighed, sanselighed og fest, en kroppens oprør mod ideologisk og magtstyret dominans, og derfor også det kvindeliges sejr over eb
rigid maskulinitet, det åbnes sejr over det lukkede, livet over døden. Det er en helt igennem overbevisende analyse, der ikke alene bygger på en omfattende belæsthed i den videnskabelige litteratur om FW (og BB har læst alt, jeg gentager: alt), men også på et suverænt overblik over værkets struktur, forløb of sproglige detaljer. Det er uhyre imponerende, og når BB slutter sin gennemgang (og derved stort set sin bog med at beskrive den som en udstrakt hånd mod læseren (’a living, warm hand strectched out into the unknown darkness groping to find a touch or response. / It is held towards you (thee)’),
så er man parat til at springe op og udstøde det berømte Joyceske signalord: ’Yes, I will. Yes’ nemlig læse dette forunderlige værk, som BB her har lagt så vidunderligt frem for én.
Og hvad sker så, når man går i gang med at læse: man forstår ikke en brik, og man søger i sin nød til autoriteten, sin åndelige fader om man vil, dr.phil. BB, der med sin enorme belæsthed er i stand til at lukke disse gåder op. Så megen umiddelbarhed indsvøbt i så megen middelbarhed: Hvordan løser man dette dilemma, spørger man si, mens man læser sig igennem disse 350 ping-pong af sproglige raffinementer og kreative ordlege?
Svaret er efter min mening, at det kan man ikke. Løse dilemmaet. Man må tage begrebets arbejde på sig, som Hegel skrev, og begive sig ind i denne vilde jungle af sproglig energi. Og til den ekspedition kan man ikke finde nogen bedre guide end BB. Og gudskelov begynder bogen jo også med mere overskuelige problemer: Joyces tidligere forfatterskab, inklusive hovedværket Ulysses, der ikke gøres sværere, end det er. Måske endda en anelse mere reduceret, idet kærlighedsbudskabet nok er dominerende her, men skildret på baggrund af en skånselsløs parodi på den bornerte småborgerlighed og den sociale elendighed i denne paralyserede by, Dublin, der altid er scenen for Joyces værker. Om Ulysses faktisk ender med Mollys hyldest til den store kærlighed, som BB gerne vil analysere frem, eller med en langt mere mudret tvetydighed vil nok blive diskuteret til tidernes ende, og det er en af styrkerne i den bog. FW slutter ubetinget med en anråbelse af den store kærlighedsgudinde i ALPs skikkelse, der tror jeg, BB har ret, men jeg er ikke så overbevist, når det gælder Ulysses.
Men lad det ligge til en anden gang: The Ethics of Love er et stærkt, samlet og overbevisende argument for en bestemt linje i Joyces værk, som ikke tidligere er skildret med en sådan sammenhængskraft. Den vil være umulig at komme uden om i fremtiden, også i international Joyceforskning, og jeg synes vi i al beskedenhed skal være stolte af, at den er skrevet af en dansker."
-Steen Klitgård Povlsen, Standart 2015 vol 29/4